Hvad er KlubFAR?

  • 5 aftener med fokus på dig og din farrolle med familieterapeut Mikkel Hørby som underviser og mentor

 

 

Igennem mit terapeutiske arbejde med familier, par og mænd står det klart for mig, at mange forældre i dag søger en ny måde at være i kontakt med deres børn på. De mærker, at de ikke kan gentage det, de mødte og lærte om at være forældre fra deres egne forældre.

- Mikkel Hørby 

Siden vi selv var børn, er man blevet langt klogere på, hvad der støtter børns trivsel og udvikling. Hist og pist læser vi eller hører fra andre, hvad der er godt for børn og hvordan vi skal sætte vores grænser, lytte og tage hånd om deres følelser. Men det kan være svært at omsætte til praksis og alt for hurtigt finder vi os selv i den samme rille, som vi søgte væk fra.

I klubfar vil du få en større indsigt i børns verden og familielivet vil blive nemmere. Du vil minimere omfanget konflikter, få en større tro og sikkerhed i din rolle som far og samtidig vil denne selvstøtte og din nye viden hjælpe dig til at støtte dit barns selvværd og udvikling endnu bedre.

KlubFAR er for dig som:

  • gerne vil blive klogere på dig selv, dit barn og tage større lederskab i din familie
  • gerne vil blive bedre til at sætte dine grænser med respekt for barnets grænser (det er sådan vi bliver hørt)
  • gerne vil have mere glæde, fleksibilitet og lethed i familien

KlubFAR vil give dig:

 

  • Personlig sparring og rådgivning fra en erfaren ekspert.
  • Kendskab til, hvordan børn fungerer og hvorfor de reagerer, som de gør. 
  • Specifikke redskaber og en klar holdning til børn, som du altid kan støtte dig op ad, når du bliver usikker og er i tvivl om det, du gør, er 'rigtigt' eller godt nok. 
  • En stærkere relation til dit barn. 
  • En generelt større følelse af sikkerhed og frihed og mulighed for at slippe den dårlige samvittighed.
  • En mulighed for at sparre og spejle dig i andre fædre, der kan vise dig, at du langt fra er den eneste, der synes, det kan være svært at finde ”den nye vej” i forældreskabet.

Hvorfor er det vigtigt?

 

Fordi jo større lederskab du tager i dit liv, des gladere bliver du omkring, hvad du gør og tænker, og jo mere frihed giver du dig selv til at være den, du er – og på den måde giver du dit barn de samme muligheder.

Det er vores erfaring, at det ofte kan være lettere at blive klogere på sig selv sammen med andre, fordi genkendelsen i de andres historier fremmer vores egen udvikling, så vi når længere hurtigere.

Sådan ser forløbet ud:

 

1. Sådan opbygger du dit barns selvværd

  • Lær forskellen på ros og anerkendelse og hvordan selv små forandringer i dit sprog kan skabe store forskelle

2. Sådan sætter du grænser

  • Bliv klar på, hvordan du siger Nej på en måde, hvor du tager hånd både om dig selv og dit barn. Få tips til at undgå situationer, hvor du skælder ud og fortryder bagefter

3. Sådan håndterer du søskendejalousi og konflikter

  • Lær at oversætte dine børns konflikter, der er nemlig vigtige beskeder gemt til dig her, og dine børn har mulighed for værdifuld læring

4. Sådan håndterer du vrede, gråd og ’hysteriske anfald’

  • Få indsigt i dit barns følelser og lær, hvad det har behov for fra dig. Udover at få redskaber til at lære dit barn at tackle sine følelser, bliver du også klogere på dine egne.

5. Sådan taler du med dit barn og skaber nærvær

  • Lær hemmeligheden bag, hvordan du får en bedre samtale med dit barn og ikke kun svar som ’det ved jeg ikke’, ’det kan jeg ikke huske’ og ’ikk´ noget’ Nærvær er ikke nødvendigvis ensbetydende med koncentreret leg og   øjenkontakt. Lær, hvordan du kan skabe nærvær i alle situationer – også når du har travlt.

Du får: 

 

Personlig rådgivning HVER GANG: Tid til dine personlige spørgsmål, som kan være om ALT det, du som far kan gå og være i tvivl og bekymre dig om.

Det kunne f.eks. være når du har svært ved at forstå dit barn, når du har svært ved at sætte dine grænser uden at blive vred, frygt og angst hos barnet, legen med dine børn, seksualitet, forskellighed, skoleliv, ulvetimen, ’trodsalder’, servicering, inddragelse og opdragelse, venner og veninder, dårlig samvittighed og bonusbørn mm.

Hvem?

 

Forløbet for Fædre er for fædre, der har børn i alderen 0-10 år.

Hvornår?

 

Vi mødes 5 aftener på følgende dage:

21. februar, 14. marts, 4. april, 25. april & 16. maj.

Hver gang er fra kl.18-21.00 

Hvor?

 

Blackbird Institute, Aurehøjvej 5A, 2900 Hellerup

Hvor meget?

 

PRIS 3500 kr.

Tilmelding 

 

Du tilmelder dig ved at sende os en mail på:

[email protected]

Så sender vi dig en faktura. Når du har betalt, er du tilmeldt